Datamatiker pt. 6
SÅ SKETE DET!! Jeg blev fanme optaget på KNORD som Datamatiker, og kan starte d. 1. Februar 2012!
Det var lige den besked jeg havde ventet på.
På trods af alle de timer jeg har brugt på at finde ud af matematik, er jeg blevet optaget på baggrund af samtalen jeg havde med studievejlederen, samt min erfaring med IT og web-Integrator uddannelsen.
Jeg skal dog have bestået Matematik B inden Januar 2013, hvor den første årlige prøve skal fyres af.
Det har jeg dog allerede styr på, da jeg er blevet tilmeldt Matematik 0-C på KVUC som Flex. Det bliver hårdt, men jeg skal nok klare det. Jeg har folk der kan hjælpe mig.
Matematik B vil jeg så kunne tage i eller efter sommerferien – hvad der nu kan lade sig gøre.
Jeg er bare lykkelig, og det er fanme fedt!
Nu mangler jeg bare kollegie/ungdomsbolig, hvilket åbenbart er pisse svært at få fat i lige nu, da der er en milliard andre unge mennesker der også søger, og der er så en venteliste på 1 år.. Hmmmmm! Det betyder så at jeg er boligløs fra 1. Februar, men jeg må finde på noget. Håber jeg kan få noget hjælp til at blive rykket på en akut liste eller noget, ellers må jeg bo rundt omkring, hvor der nu er en sofa, indtil jeg kan få mit eget.
Men ja.. Nu skal jeg bare glæde mig over at jeg er kommet ind! WOOOP!!!
Datamatiker pt. 5
Christ..
For at komme ind på Datamatiker kræver det Matematik B.
For at komme ind på et enkeltfagsforløb med Matematik B, kræver det at man har en gymnasie uddannelse, ELLER en erhvervsuddannelse med et fag på C niveau.
Jeg har selvfølgelig en masse D niveauer, og har endda 2 på A niveau, men de var ikke sikre på at “A niveau” på Web-Integrator uddannelsen svarede til et rigtigt “A niveau” ude i resten af Danmark.
Så jeg skal have dokumentation på at et A niveau på Web-Integrator uddannelsen anses for at være et “rigtigt A niveau”. Så kan jeg komme ind på Niels Brock og tage et turbokursus hvilket kan smide mig op på et C niveau i Maj, og derefter op til B til sommer.
Hvis ikke det anses for at være et “rigtigt A” så er der ikke andet at gøre end at vente på at KVUC åbner nye hold til August, hvilket betyder at jeg først kan starte som Datamatiker om 1 år.
Det er da bedre end halvandet år, men fanme provokerende..
Ville sgu godt bare sove weekenden væk…
Glæder mig fanme til at komme i aktivering igen på mandag.. Bare for at få noget andet at tænke på.. Noget at lave!
Alt det her studie-gejl er ved at drive mig til vanvid…
And so are you……….
Datamatiker pt. 4
Var ude ved VUC idag og snakke med deres studievejleder.
Ligesom i telefonen, var vejlederen mega fraværende. Afbrød mig midt i en sætning for at tage telefonen og kiggede mest af alt på mig som om at hun blot ventede på at jeg ikke havde mere at spørge om, så hun kunne slippe af med mig.
Ud over at hun var en klaphat, så fik jeg da nogenlunde svar på de ting jeg skulle vide, og det var sgu ikke så positivt som jeg kunne håbe på.
Matematik fra E -> B tager 1½ år. Ud over det, så er timerne placeret lige omkring middagstid hvilket betyder at jeg ikke kan tage NOGET af det i en klasse, men er nødt til at tage det hele som Flex = selvstudie. Og hun skulle selvfølgelig lige understrege at det ville være rigtig hårdt hvis jeg skulle kunne klare det.
Selvom jeg måske kunne fyre flex fagene af på kortere tid, så nytter det ingenting eftersom at eksamerne åbenbart først er til sommer. Dvs. Matematik E og D kunne jeg bestå til Sommer, og derefter tager C og B ½ år pr. modul og så kan jeg bestå dem til sommer næste år.
Det er ret belortet egentlig, da jeg så først vil kunne komme igang med Datamatiker uddannelsen om 2 år. Og hvis jeg kan komme ind og evt. tage matematik ved siden af, så er det stadig 1½ år med Datamatiker lektier OG matematik lektier… = FUUUU——
Så nu har jeg skrevet en mail til Studievejlederen på KNORD, og forklaret situationen, og så håber jeg at han vender tilbage med nogen positive nyheder.. Måske kan jeg nøjes med nogen af niveauerne eller sådan noget.
Håber sgu at det kan lykkedes alligevel.
Ellers må jeg igang med en plan B som nok ikke har noget at gøre med Datamatiker uddannelsen, eller for den sags skyld andre videregående uddannelser…. Tilbage til erhvervsuddannelser, useriøse skoler og nederen jobmuligheder. FACK!
Datamatiker pt. 3
Puha, jeg skriver meget om det her uddannelseshalløj i øjeblikket. Det fylder meget lige nu.. Mest fordi at jeg nu har besluttet mig for at det skal være det, og når jeg har sat mig for noget, så skal der bare være styr på det hele her og nu!
I dag har jeg været ude på KNORD og snakke med studievejlederen derude.
Det var faktisk rigtig positivt. Intet er sikkert, men det ser helt klart lysere ud.
Jeg havde samlet alle mine papirer; Ansøgning, eksamenspapirer, karakterer, anbefalinger, job-referencer osv. osv..
Jeg fik en god snak med ham omkring min uddannelsesmæssige baggrund og erhvervsmæssige baggrund og han mente helt klart at jeg var en af de undtagelser der sagtens kunne komme ind på uddannelsen, uden at have en videregående uddannelse.
Vi fik også snakket lidt omkring det her med at jeg skal have Matematik på B niveau, og årsagen er egentlig ikke at man kommer til at arbejde med matematik på højt niveau, men mere at man skal kunne tænke som man gør på matematik på B niveau.. altså have samme logiske tankegang eller hvad filan man nu kan sige. Det er dog stadig et krav, men han bad mig undersøge med AVU/VUC hvordan jeg kan få sammensat et forløb med Matematik som enkeltfag, og hvis det kunne blive noget med at jeg f.eks. kunne bestå C eller B niveauet til sommer, så mente han at det var fint nok til at jeg kunne starte som Datamatiker til Februar, og så tage matematikken sideløbende.
Jeg krydser fingre, og håber fanme at jeg kan starte til februar. Jeg er opsat på det her, og jeg vil igang NU.
Men ja, selvom alle krav er opfyldt, så skal jeg stadig optages på studiet, og det er jo heller ikke sikkert at jeg bliver det alligevel.
Men har AVU/VUC gode nyheder imorgen, og siger studievejlederen god for forløbet, så er jeg positiv omkring det.
Uanset hvad forventer jeg ikke at jeg kommer ind, men jeg håber det.
Som altid: Håb på det bedste, forvent det værste. Så kan man kun blive positivt overrasket.
Datamatiker pt. 2
Pres på i denne uge.
Fra næste uge skal jeg i aktivering igen, og så får jeg ikke så meget tid til at få styr på alle de ting jeg skal.
Vil jo som sagt gerne ind på Datamatiker uddannelsen, men for at jeg kan det, så kræver det at jeg enten har en gymnasiel/handelsskole uddannelse ELLER at jeg har en relaterende erhvervsuddannelse + erhvervserfaring som er godt nok.
Ud over det kræver de at jeg har Matematik på B niveau for at kunne blive optaget.
Jeg har heldigvis Web-Integrator uddannelsen + erhvervserfaring som studievejlederen mente kunne give mig adgang. Dette er dog noget jeg skal have dokumenteret. Jeg har selvfølgelig eksamensbevis fra min web-integrator uddannelse, og den er med helt fair karakterer.
Men nu skal jeg så have udtalelser fra de arbejdspladser jeg har haft mht. at jeg har hjulpet til i deres driftsafdeling osv. og de gider bare ikke tage sig sammen og skrive det til mig.. og skal bruge det.. like… nu!
Så er det sådan at jeg skal have Matematik på B niveau. Jeg har på F, da det var hvad jeg fik som Datatekniker.
For at komme på VUC og tage D/C/B kræves det at jeg har hvad der svarer til 10. klasse (E), så det betyder at jeg skal tage det som AVU eller.. AUV.. eller.. Ja.. whatever.. Men skal hvertfald tage 4 niveauer af Matematik inden jeg kan komme ind.
Så det skal jeg også have styr på, men igen er det umuligt at få noget brugbart ud af de svar man får fra vejledere og jobcenter osv.
VUC’s studievejleder var lige til at lukke op og skide i. Hun lød mest af alt som om at hun slet ikke ville have at man kom på VUC.. Hun var hvertfald ikke til megen hjælp. Meeeeeen skal nok komme igennem det.
Drømmescenariet kunne være at de på København Nord (Knord), sagde at hvis jeg tilmeldte mig Matematik B/C/D/E på VUC, og at de godkendte min uddannelses/erhvervs-baggrund, at jeg så kunne starte på Knord til Februar, og så tage matematikken sideløbende på VUC. Ellers skal jeg have Matematik som enkeltfag i et år, og derefter starte på Knord.
Men ja, skal have styr på alt i denne uge, da jeg starter i aktivering igen i næste uge, og så bliver det svært hvis jeg bliver indkaldt til samtaler hos studievejledere osv.
Bumbum.. Positive! Jeg skal nok få styr på det. Om der så går et år før jeg kan starte
Men derfor kan man jo godt håbe på drømmescenariet..
Datamatiker pt. 1
Mit liv lige pt. er ret kaotisk.
Har været arbejdsløs nu i et år (faktisk præcis idag), og er jobsøgende.
Alle ved jo at det er stortset umuligt at få et job, med mindre at man er fuldkommen ligeglad med hvad man render og laver.
Det er jeg ikke, og det bliver jeg aldrig. Jeg kunne aldrig drømme om at få et job i Netto – Hvorfor? Fordi at mit CV fortæller min hjerne at det er spild af mine evner. Og nej, det er slet ikke okay at være kræsen i disse tider, men det er jeg.
Jeg har fået et job som bartender, og det er sgu også fint nok, men det er ikke noget jeg kan leve af, og slet ikke når jeg kun arbejder i weekenden, hvilket jeg heller ikke kan få til at fungere helt optimalt. Det er sgu hårdt at være i aktivering alle ugens dage, og så miste ens weekend, fordi at man skal være frisk til at arbejde fra 21 lørdag aften til 05-06 søndag morgen.
Her til aften havde jeg en samtale med mine forældre, og min søster. Min søster er flyttet til jylland, og har ligesom jeg været jobsøgende. Nu fik hun tilbudt en praktikplads i det firma der har uddannet hende som guide, og det har hun sagt ja til, og skal nu på skolebænken igen som kontorelev.
Måske er det også det jeg er nødt til… Tilbage til skolebænken? Det er slet ikke en tanke jeg har lyst til at tænke nu – og dog?…
For 6 timer siden var jeg skoletræt og skulle IKKE tilbage på skolebænken. HVIS jeg nogensinde skulle, så skulle det være en erhvervsuddannelse med praktik, så jeg kunne komme ud og lave noget, og få elevløn. Efter samtalen med min familie her til aften, gik jeg ind på ug.dk og havde en samtale med en vejleder via deres chat, som iøvrigt er ret smart.
Vi var rundt omkring hvad der kunne være interessant… Eventkoordinator, Receptionist og alt muligt gejl, som jeg slet ikke kunne se mig selv arbejde med på noget som helst tidspunkt. Jeg endte tilbage i IT faget, og må konstatere at det er der jeg hører hjemme. Det er det jeg er bedst til og det er det jeg brænder for. Jeg vil bare ikke arbejde med IT-Support længere som jeg har gjort de sidste… 1-2-3-4-5 års tid.
Jeg tog en Web-Integrator uddannelse, og karaktererne viste at det er programmering og den slags arbejde jeg brænder for.
Efter samtalen med vejlederen, med min familie og med min hjerne har jeg valgt måske at følge en helt anden vej (næsten da…) end hvad jeg nogensinde havde overvejet for blot 6 timer siden.
Imorgen vil jeg kontakte en studievejleder på EA Copenhagen Business, København Nord, og forhøre mig om min Web-Integrator uddannelse + erhvervsmæssige baggrund + Matematik på B. Niveau som enkeltfag på VUC kan få mig ind på Datamatiker uddannelsen.
Yes, jeg overvejer seriøst at tage Datamatiker uddannelsen. En uddannelse på SU (Æv!), kun skoleforløb (Æv!), rigtig meget teori (Æv!) men derimod en god uddannelse, efterfølgende jobs som matcher det jeg har lyst til at lave, mulighed for videruddannelse med noget jeg har lyst til at lave og en god løn. Så ja, imorgen kontakter jeg studievejlederen, og forhører mig om det er muligt for mig at søge ind, og så ser vi hvad der sker.
Puha… 2½ år på SU var ikke planen, men det er nok nødvendigt for at jeg har en fremtid med en god økonomi, et godt arbejde og et stabilt liv. Jeg er positiv omkring det – og det er det vigtigste.
Super Bowl & Lejlighed
Igår var jeg hjemme hos Teit til noget Super Bowl aften hvilket jeg har måttet sige nej til de sidste par år, da det altid ligger lige op til en arbejdsdag og først starter efter midnat. Til stede var Teit (selvfølgelig), Toby, Magnus, Yannick og jeg.
Dagen startede med et par køretimer efter 1½ måneds pause. Skal jo til køreprøve d. 24. Februar, så det er nok en god idé lige at komme ud og køre lidt op til så jeg består første gang. Føler mig dog ret sikker, så tror nu nok at jeg skal bestå.. Men alt kan jo ske!
Derefter tog jeg i Fields for at købe øl til Super Bowl arrangementet senere om aftenen. Til sådan en aften kan man jo ikke nøjes med en alm. Tuborg Classic, så der skulle selvfølgelig nogen Buds og Millers til for at skabe den amerikanske stemning. Det var jeg dog ikke den eneste der havde tænkt, og måtte rippe de sidste fra hylderne, så det blev til 4x ½L Budweiser og 2 flasker Millers. Men det var nu også fint nok.
Mødtes med Toby kl. 16:30 på Nørreport st. hvor vi tog hen på Jagtstuen ved Israels Plads og fik os en enkelt pils, og tog derefter hjem til Teit.
Aftenen var super hyggelig, og vi fik bestilt flere kilo mad fra Den Sorte Gryde. Var umuligt at komme igennem altsammen, men så var der også lidt natmad.
Jeg nåede at se optakten til selve kampen, men måtte bukke under ca. ½ time før det hele startede
Jeg kunne simpelthen ikke holde mig vågen. Vågnede dog engang imellem og deltog i festen i et par minutter for derefter at gå kold igen! Men hyggeligt var der hvertfald!
Jeg aner ikke en skid om Amerikansk Fodbold, men jeg heppede dog på Green Bay Packers da rapperen Lil Wayne gør det samme, og så har de nogen super seje ostehatte! Det kan man jo ikke stå for! GREEN & YELLOW for sawtan! Bonus var så at de vandt! Hurra!
Tog hjem idag ved 12 tiden. Alle var gået kold i lejligheden, så jeg skred afsted derfra og tog hjem. Selvfølgelig skulle jeg med metroen fra Bella Center st. og da jeg var på Christianshavn st. blev der meddelt i højtalerne at der var blevet startet en alarm på Nørreport st. hvor der skulle være personer på sporet. Så jeg hoppede op og tog bussen til Hovedbanen og derefter toget til Køge og så bussen derfra. Hader simpelthen den tur. Tager så lang tid!
Derfor kan vi håbe på at der snart at gode nyheder på vej til mig!
Har jo siden September måned sidste år ventet på en lejlighed i Ballerup. Der har været 1000 problemer med at få den, og havde faktisk på et tidspunkt helt droppet tanken om nogensinde at få den.
Mellem jul og nytår fik jeg så gode nyheder at jeg skulle kunne overtage lejligheden d. 15. Januar. Dette viste sig dog ikke helt at holde, og har indtil nu kæmpet for at få fat i kontrakt og nøgler.
For et par uger siden var jeg så ude og kigge på kontrakten, og fik den underskrevet! Det er en super kontrakt, og nogen super aftaler jeg har fået lavet med ham der ejer lejlighederne, så glæder mig som en gal til at overtage lejligheden som i øvrigt er en 3v. i Ballerup på 78 m2. ca. 700m fra stationen.
Nu mangler jeg bare nøglen, og hvis alt går som det skal, skulle jeg gerne få den på Søndag kl. 14. På kontrakten står der at jeg kan flytte ind d. 1. Marts, så inden da har jeg den hvertfald. Men kunne være fedt at få den lidt før, så jeg kan komme ind mod byen igen.
Ellers sidder jeg bare og laver ikke så meget her idag. Er begyndt at spille Crysis, og må sige at det er super lækkert. Kører max. grafik indstillinger og det kører smooth! Lækkert siger jeg bare!
Og nåh ja, så er L.O.C.’s nye single “Ung for evigt” kommet ud idag! Minder selvfølgelig meget om “Melankolia / XXX Couture”, men tror nu nok at hele albummet vil blive anderledes. Glæder mig hvertfald til at høre resten, da “Ung for Evigt” er meget lovende.
Men nu vil jeg takke af for idag, med lige at poste videoen som kan ses herunder. Hyg jer!
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget…
Jeg har de sidste par dage gået og ventet med spænding på at modtage dele til min nye computer som jeg simpelthen bare var nødt til at købe.
Nu er jeg i flere år blevet mobbet med at have en ældre iMac som ikke engang kan spille Counter-Strike:Source, eller nogen andre spil for den sags skyld.
Samtidig har jeg lidt savnet en rigtig PC, som man bare kan formatere og teste nye ting på, som f.eks. Linux distros, Server-setups, Hardware og andet spændende Windows Software som ikke kan køre under Wine i Linux.
Så igår kom de første dele, og idag kom de sidste så. Så jeg har brugt hele formiddagen på at samle computer og installere Windows 7, sætte det op som jeg ønsker det, og installere div. nødvendige programmer som et et must for mig. Nogen programmer jeg er afhængig af er Google Chrome, Messenger (Fanme underligt at bruge rigtigt MSN Messenger igen!), FileZilla & Dropbox. Skal også have installeret Office pakken og Adobe Creative Suite 5.
Men rent spec. mæssigt er det en super lækker computer, synes jeg selv. Den har fået en Intel i7-2600 3.4GHz processor, 8GB DDR3 SDRAM, et Radeon HD 6950 2GB grafikkort, og 1TB harddisk. Har købt et Antec 300 kabinet til en 400 kr, og må sgu indrømme at af et kabinet til den pris så har man sgu fået noget for pengene. Kabinettet i sig selv er ret simpelt uden alt for meget cyber-look med lysende plexi osv. Simpelt og sort, og med et frontgitter lavet i sort aluminium. Der fulgte en bunke fingerskruer med (vil gætte på at der har været en 20 stk), og 2 stk 120mm blæsere som kan sidde bagpå og i toppen af kabinettet. Der er samtidig plads til 2 til i fronten, som man selv kan sætte i. Forventer dog at jeg på et tidspunkt køber et Lian Li kabinet med lydisolering. De er bare super lækre! Samtidig overvejer jeg at købe en SSD harddisk hvorpå jeg kan installere styresystemet, og en anden CPU køler. Har kigget på et lukket vandkølings-sæt fra Corsair til 700 DKK, som jeg har hørt rigtig godt om. Så det må blive i næste omgang.
Men ja, til sådan et monster skal der selvfølgelig også nogen skærme til som kan klare den lækre grafik som den kan levere. Så jeg har købt 2 stk. 22″ widescreen skærme fra ViewSonic. De kører 120Hz og har en opdateringsfrekvens på 2ms, og er derfor i stand til at vise 3D hvis man har de der smarte briller. Det er dog ikke noget jeg regner med at skulle købe på nuværende tidspunkt.
Da jeg regner med at skulle game har jeg valgt at købe en Razer Mamba gaming mus og et Microsoft SideWinder X6 Keyboard.
Men da jeg ikke har roddet med Windows systemer siden Windows XP er det en helt ny verden at træde ind i når man installerer Windows 7. Hastighed, Udseende og ikke mindst sikkerheden er helt i top. Jeg tror helt bestemt at Windows 7 er det system der måske kan få mig til at overveje at bruge mere tid på Windows systemerne. Har ellers mest været til Mac OS X og Ubuntu, men man kan jo sige at jeg med min PC nu har alle 3 ting så jeg selv kan vælge.
Da jeg ikke har gamet i mange år ved jeg slet ikke hvilke spil der er in idag, så hvis du har nogen forslag, så opret dig da gerne en bruger her, og kommenter her på min blog med forslag til spil man skulle investere i.
Men nok om min computer. Elsker sgu bare at få nyt gear!
Har stadig gang i nogen små projekter, men helt præcist hvad det er, er stadig en hemmelighed
Men kan sige så meget som at det bliver kinky! RIGTIG Kinky!
Med masser af IS på!
Nu vil jeg google nettet tyndt for Windows 7 tweaks som jeg kan teste.. Ihj jeg elsker det!
Hav en god aften peeps!
Velkommen til min blog.
Mit navn er Kenneth Thomsen, jeg er 21 år, og dette er min blog der vil indeholde alt fra hvad jeg foretager mig, hvad jeg tænker og hvad jeg interesserer mig for.
Bloggen vil komme til at indeholde historier fra mit liv som tit og ofte er sjovt og spændende, men som også kan være alvorligt og frustrerende.
Jeg er kommet til et punkt i mit liv, hvor der snart skal til at ske en hel masse, og for at jeg selv kan holde styr på det, samt dele det med mine venner, bekendte samt stalkere, vil jeg skrive det ned her på min personlige blog.
Indenfor en forhåbentlig nærmere fremtid skulle jeg gerne flytte i en ny lejlighed i Ballerup, som efterhånden har taget mig flere måneder af få fat i pga. problemer med kommunen og meget mere. I forbindelse med dette vil jeg filme, tage billeder og fortælle omkring min indflytning, indretning mm. som jeg ser frem til at kunne bruge massere af tid på.
Da jeg også er fotograf og webdesigner vil jeg også komme til at bruge min blog som et slags portfolie hvor mine billeder og links til hjemmesider vil blive lagt ud så i alle kan se hvad jeg laver af kreative ting.
Flere spændende projekter er i opstartsfasen, og de vil ALLESAMMEN blive nævnt indenfor de næste par måneder.
Så følg med, for jeg kan love for at der kommer til at ske en masse meget snart.
Du må hygge dig, og kom meget gerne igen, og følg med.
/Kenneth




